Klavs Morville
![]() | København |
Hvad brænder jeg for at formidle
Jeg er fascineret af, hvad der sker med mennesker, når de får medindflydelse og ansvar. Jeg ser brugerindflydelsen som en vej til at motivere den enkelte til at tage mere ansvar for sit eget liv, og jeg vil gerne give ledere, medarbejdere og forbrugere mod på at springe ud i det til glæde og gavn for alle parter.
Mine praksiserfaringer med brugerindflydelse
Brugerindflydelse er brugerindflydelse uanset målgruppen, og som udgangspunkt er det de samme udfordringer, man står overfor. Jeg har beskæftiget mig meget med implementering af brugerindflydelse på de institutioner, hvor jeg har arbejdet. Og jeg har erfaret, at det både skaber øget livskvalitet for både forbrugere og personale og frigør en hel del ressourcer til gavn for virksomheden som helhed.
Hvem er jeg
Jeg er en mand med mange års erfaring i at motivere, støtte og udvikle mennesker, især dem, som falder mere eller mindre uden for normerne. Jeg har blandt andet arbejdet med ledelse og udvikling af bo- og væresteder for misbrugere, kriminelle, tidligere anbragte børn/voksne, unge indvandrere samt meget andet.
Hvad kan man booke mig til
Jeg holder relevante oplæg, foredrag og workshops, jeg deltager gerne i diskussioner, idemøder og andet med både personale og forbrugere. Jeg kan også indgå i længerevarende guide-/udviklingsforløb. Jeg har umiddelbart ingen geografiske begrænsninger.
Pris: Efter aftale, dog minimum 1500 kr. ekskl. transportudgifter.