Hjemløshed

Videoklip: Netværksrådslagning
Igennem de seneste 25 år har Kim Olsen drukket hver eneste dag. Det gør han ikke mere. Nu har han lagt alkoholen på hylden og fået fast arbejde, takket være et alternativt netværksprojekt kaldet netværksrådslagning.
Klik her for at se videofilmen


Netværksrådslagning
Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske, der befinder sig i en svær livssituation, diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre hans eller hendes situation.

Målet med netværksrådslagning er at udarbejde en personlig plan for hovedpersonen. Netværket finder sammen med hovedpersonen frem til forslag om:

  • Hvordan hovedpersonens situation kan forbedres.
  • Hvilke initiativer hovedpersonen ønsker iværksat.
  • Hvilke initiativer netværket og hovedpersonen mener, at offentlige samarbejdspartnere kan hjælpe med.
  • Hvilke ressourcer netværket indeholder, der kan aktiveres til hovedpersonens fordel.

Læs mere om Netværksrådslagning

Download publikation om Netværksrådslagning


StorbyLandsbyen
StorbyLandsbyen er et forsøgsbyggeri i Århus Kommune, hvor der skal bygges 40 almene lejeboliger med udvidet råderet. Boligerne skal danne et særligt rummeligt levemiljø for almindelige borgere, hjemløse og udstødte, som er tiltalt af det særlige miljø, hvor beboerne selv skal være meget aktive med hensyn til at præge området og de enkelte boligers fysiske udformning.

Læs mere om StorbyLandsbyen på SUS.dk


Nøglekort til hjemløse
SUS har til hjemløse i København udarbejdet 2.000 "nøglekort", der er en samling små, farverige og robuste kort samlet i en nøglesnor. På kortene er en oversigt over 40 steder i København, hvor hjemløse og socialt udsatte mennesker kan komme ind fra gaden uden visitation. Nøglekortene er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte.

Både nøglekort og pjece er udarbejdet i tæt samarbejde med de hjemløse selv, brugerforeninger, medarbejdere på området samt Rådet for Socialt Udsatte, der alle løbende har bidraget med værdifulde ideer og konstruktiv kritik. Derudover har alle de nævnte steder indvilliget i at medvirke og bidraget med oplysninger.

Projektet blev afsluttet med et evalueringsnotat, april 2004.

Læs mere om Nøglekort til hjemløse på SUS.dk

Download pjece om nøglekort til hjemløse